Skolens visioner og mission
Vision:
1. At være det foretrukne skolevalg for forældre med en jødisk baggrund.
Carolineskolen skal tilbyde undervisning i almindelige skolefag på et højt niveau. Undervisningen i jødisk fag skal ligeledes være på højt niveau og give eleverne en alsidig viden og forståelse for jødisk historie, religion, sprog og traditioner. Det er skolens klare målsætning at sikre eleverne en stærk jødisk identitet og netværk.
2. At have børn og unge der trives i deres hverdag og deres skolegang.
Carolineskolen skal have stort fokus på trivsel og skabe de bedste forudsætninger for stærke forpligtende fællesskaber. Elever skal opleve medbestemmelse i hverdagen og udfordres til at være nysgerrige på hinandens forskelligheder og perspektiver.
3. At udklække elever, der aktivt medvirker til at bærer jødisk kultur, traditioner og religiøs praksis videre til kommende generationer.
Carolineskolen skal gøre eleverne bevidste om deres jødiske identitet og give dem grundlaget for at kunne indgå naturligt i den jødiske livsverden. Eleverne skal udfordres til selv at tage stilling til deres liv og hvordan de vil leve det.
4. At have ét af de højeste faglige niveauer blandt privatskoler.
Carolineskolen har altid ligget i toppen når det gælder faglighed målt på eksamensresultater. Det er skolens ambition at denne tradition fortsætter.
5. At være en skole som fremmer udviklingen af innovation og kreativitet hos børn og unge.
Carolineskolen skal gennem børns nysgerrighed og fantasi, udvikle lysten til at lære gennem hele livet. Eleverne skal være en del af fællesskaber, hvor fejl opfattes som en vigtig del af at lære og hvor gåpåmod til at tænke nyt og kreativt understøttes.
Mission:
Carolineskolen er en jødisk skole med personaliseret undervisning, der tænder læringsglæden og engagementet i det enkelte barn, støtter barnet i givende relationer og fællesskaber og udvikler barnets kompetencer, potentiale og viden til at lykkes med sit liv som jødisk, religiøst, socialt, fagligt, demokratisk og kulturelt medmenneske.