Carolineskolens Venner
Carolineskolens Venner er en støtteforening, der hvert år bidrager til, at skolen har et lille ekstra, økonomisk råderum til aktiviteter og indkøb, som alle eleverne får glæde af.
En gavmild ven, der gør en forskel
Ud over forældrebetaling modtager skolen økonomisk støtte fra staten og fra Det Jødiske Samfund i Danmark. Det dækker imidlertid kun de mest basale udgifter, og det er her Carolineskolens Venner kommer ind i billedet, idet støtteforeningen hvert år bidrager med 50.000-100.000 kr. til formål, som skolen ikke selv kan finde plads til i budgettet.
Her er eksempler på, hvad Carolineskolens Venner i årenes løb har ydet tilskud til:
- nye gulve og akustisk dæmpning af klasseværelserne
- forbedring af udendørsarealerne
- nye legeredskaber
- legehus
- nye skolemøbler
- musikinstrumenter
- nye computere
- nye materialer til fysikundervisningen
- nye scenemoduler
- årlige teaterture
- undervisningsmaterialer
- ….og mange andre ting, som tilsammen langt overstiger 1 million kr.
Alle kan være med
Foreningen er åben for alle, og de ca. 150 medlemmer tæller både gamle elever og deres familier og nuværende elevers forældre og bedsteforældre. Fælles for medlemmerne er, at de ønsker at bakke op om skolen og støtte de gode formål, som pengene går til.
Udover medlemsbidrag står bestyrelsen 2-3 gange om året for en Caroline-café, som er højt elsket af eleverne, og som årligt giver små 10.000 kr. i overskud - et flot stykke frivilligt arbejde, som fortjener stor anerkendelse.
Sådan bliver du en del af Carolineskolens Venner
Er du endnu ikke medlem, vil vi meget gerne byde dig velkommen.
Skriv til carolineskolensvenner1@gmail.com.
Carolineskolens Venner
Mobilpay nummer 59 423
E-mail: carolineskolensvenner1@gmail.com