Om at skifte til Carolineskolen i 1. - 9. klasse

Har I planer om at lade jeres barn skifte til Carolineskolen, så start med at komme forbi til en kop kaffe hos skolens leder. Det vil give jer et lille indtryk af stemningen på skolen og forhåbentlig også lyst til vide mere. Fra skolens side får vi chancen for at lære jer og barnet lidt at kende, høre om jeres forventninger til skoleskiftet og give jer de informationer, I efterlyser nu og her. Vi kan også på mødet give jer en ide om, hvilken hverdag og fællesskab, jeres barn og I selv bliver en del af, hvis I vælger Carolineskolen.

​Ring og book jeres besøg på skolen

Bor I i nærheden, kommer I bare og hilser på efter nærmere aftale. Bor I længere væk eller i udlandet, kan vi mødes over Skype eller Teams.

​Ring og aftal besøg eller online-møde på tlf. +45 39 29 95 00.

​Vi glæder os til at hilse på jer og jeres barn. Indtil da kan I her på hjemmesiden læse mere om skolen, undervisningen og fællesskabet.




"Helligdagene er rigtig hyggelige. Til Chanukah synger vi for eksempel Chanukah-sange. Vi samles også en gang om måneden alle sammen og synger jødiske sange til Sabbat."

"Jeg elsker mit arbejde, fordi børn er dejlige, åbne, umiddelbare, nysgerrige, kærlige og udfordrende, og alt det får jeg lidt af, hver dag jeg går på arbejde!"

"Det bedste ved Carolineskolen er at man har så mange venner. Man har nogle venner fra 5. klasse og fra 9. klasse."

"Jeg føler mig beriget som menneske efter at have mødt Carolineskolen og dens omsorgsfulde kollegaer, børn og forældre. Her er det særligt – på den fantastiske måde!"