Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/carolineskolen.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/output.class.php on line 3169
Carolineskolen

Carolineskolen søger to lærere 

Carolineskolen er en jødisk privatskole med 150 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse samt tilhørende vuggestue og børnehave. Vi har velfungerende SFO-elever i 0.-2. klasse og et klubtilbud for elever i 3.-4. klasse.  

Som medarbejder på Carolineskolen er det ikke en forudsætning, at man har et jødisk tilhørsforhold. 

Carolineskolen har pr. 1.  august 2021 to ledige stillinger som lærere og vi søger netop dig, der brænder for at undervise i en kombination af flere af følgende fag: dansk, engelsk, tysk, matematik, idræt samt fysik/kemi. Vi søger bredt i forhold til klassetrin.  Begge stillinger er fuldtidsstillinger – 37,00 timer ugl.

Vi ønsker at være gode til det, vi gør. Vi vil fagligt være blandt de bedste skoler i landet, og vi ønsker at skabe et skolemiljø fyldt med glæde og tryghed for eleverne, så de kan udvikle sig og blomstre socialt samt fagligt.

Vi lægger vægt på at arbejde tværfagligt og problembaseret. Dertil ønsker vi at elever oplever en undervisningen, der så vidt muligt er virkelighedsnær. 

Du har nogle års undervisningserfaring, og du kan begejstre og skabe interesse for dine fag hos eleverne. Du hviler i din professionalitet som lærer og kan argumentere for de valg, du træffer.

Du er naturligvis uddannet lærer eller har en anden relevant uddannelse, som kvalificerer dig til jobbet. 

Du involverer dig i skolens liv og gør en forskel i elevernes og skolens hverdag. Du sætter pris på at arbejde med dygtige og motiverede elever samt en forældregruppe, som har ambitioner med deres børns skolegang.    

Vi tilbyder: 

Vi kan tilbyde dig et uformelt arbejdsmiljø blandt meget engagerede kollegaer. Et lille lærerværelse, der samarbejder tæt, er hjælpsomme og inkluderende. 

En ledelse der giver plads til nye initiativer samt hurtige beslutningsprocesser.  Vores arbejdstid er fleksibel, men du skal forvente at være på skolen tirsdage til kl. 16.30 og torsdage til kl. 16.00. 

Du kan læse mere om Carolineskolen på www.carolineskolen@carolineskolen.dk

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Uri Krivaa på mobil 2612 1138 eller på mail carolineskolen@carolineskolen.dk

Ansøgning vedlagt relevante bilag, så som CV, uddannelsesbevis sendes til mail carolineskolen@carolineskolen.dk 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest onsdag den 31. marts 2021 kl. 12.00 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 13.- 14. april (1 runde) og      d. 21.-22. april 2021 (2 runde) 

Ansættelsen sker efter de overenskomstmæssige regler som aftalt mellem Finansministeriet og LC for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler. 

Alle, der ansættes i Carolineskolens Vuggestue og Børnehave skal være opmærksomme på, at der er ud over indhentelse af straffeattest og børneattest, vil blive foretaget en sikkerhedsvurdering af PET.  

Vi gør opmærksom på, at vi i forbindelse med behandlingen af din ansøgning vil foretage digital behandling af personoplysninger som fremgår af din ansøgning. Behandlingen af personoplysningerne sker efter reglerne Databeskyttelsesforordningen artikel 6 og evt. artikel 9 hvis din ansøgning indeholder følsomme personoplysninger. Med fremsendelsen af din ansøgning giver du samtykke til at vi kan behandle de personoplysninger vi har modtaget fra dig. Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage ved at sende os en e-post til carolineskolen@carolineskolen.dk med besked om at du trækker dit samtykke og dermed også din ansøgning tilbage. Hvis din ansøgning ikke fører til ansættelse hos os, så sletter vi personoplysningerne om di